Lav din egen sommerfavorit-drik: Hjemmelavet Ice Tea a la Kleines

Sidste år serverede Kleines Café en fantastisk hjemmelavet Ice Tea til børnene der havde købt Børnekuponer til Egedal Centret. Mine drenge var forbi og var begejstrede for den lækre og velsmagende hjemmelavede Ice Tea, som Susanne havde lavet, og ovenikøbet med frosne melonfigurer på sugerøret. Et kæmpe hit!

Susanne lovede mig at jeg måtte viderebringe opskriften – den kommer her :-)

Susanne anbefaler:
Sommerregn med havtorn, ingefær og gulerødder

Det er meget nemt at lave sin helt egen hjemmelavede Ice Tea, som både smager bedre og er sundere end den du kan købe i supermarkederne, som er fyldt med sukker og måske slet ikke så meget the.

Kleine´s Café har et kæmpe udvalg af lækre theer, som egner sig helt fantastisk til at lave Ice Tea, da de ikke bliver bitre når de trækker længe. Derfor kan du trække rigtig meget smag ud af dem, også når du skal lave Ice Tea!
Kom ned til Susanne i caféen og duft dig til lige den smag du ønsker din Ice Tea skal smage af :-)

Undgå spild

Du kan vælge at lave Ice Tea af dine left-overs fra thekanden, men du kan også lave en stor dejlig portion helt dedikeret til den kolde sommerdrik :-)

Wild Orange med blomsterblade

Start med at brygge en stor kande the, og stil derefter kanden på køl. Når theen er helt afkølet kan det være der er lidt brunt bundfald. Si theen ved at hælde theen gennem et kaffefilter.

Vælg en the der har sødme i sig. Hvis du gerne vil have din Ice Tea sødere,  kan du tilsætte lidt sukker eller appelsinskiver.

Frugt på sugerør

Skal der scores ekstra points, så kan du med en udstikker skære melon ud i figurer og stikke dem på et sugerør, som du herefter lægger i fryseren. Du kan også fryse vindrer. Så har du dine egne isterninger på sugerøret. Det ser meget festligt ud!

Rigtig god fornøjelse – og nyd sommeren!

Kom i Egedal Centret og besøg caféen med den hyggeligste stemning!

X